Gå til produktoplysninger
1 af 1
El Salvador

Finca Santa Rosa Bundle - Steeped

Finca Santa Rosa Bundle - Steeped

Oplev to udvalgte Geisha-kaffer fra denne sæson med en simpel og elegant gaveæske, der indeholder 14 steeped poser, klar til at brygge.
Normalpris Kr. 255,00 DKK
Normalpris Udsalgspris Kr. 255,00 DKK
incl. vat/tax
Udsalg Udsolgt

Indeholder

7 x Finca Santa Rosa Washed, El Salvador. Florale noter efterfølges af saftig blodappelsin og mælkechokolade. Læs mere

7 x Finca Santa Rosa Natural, El Salvador. Natural Pacamara med en intens frugtig karakter og en kompleks afrunding af chokolade. Læs mere

Om denne bundle

Oplev to kaffer fra vores samarbejdspartner gennem mange år, Raul Rivera, i en simpel og elegant gaveæske, der indeholder 14 steeped poser, klar til at brygge.

Se komplette oplysninger

Gaveæske

To kaffer fra vores udvalg af Steeped kaffer, begge fra Raul Rivera's Finca Santa Rosa, er her samlet i en gaveæske. 

Gaveæsken indeholder 14 stk, en simpel og elegant måde for os at præsentere et lille udvalg af de kaffer vi har været mest begejstrede for denne sæson, der samtidig fjerner en række variable ift. brygningen, hvilket tillader at kvalitet og smag kan skinne igennem.

Steeped

Det eneste du skal er at tilsætte filtreret vand for at nyde en af sæsonens udvalgte kaffer.

Kaffeposerne fra Steeped er en enkel og elegant måde at præsentere de kaffer, vi har fundet mest interessante gennem sæsonen. De er enkle at brygge samtidig med at både kvalitet og kaffens karakter skinner klart igennem.

Kaffen er forseglet i en nitrogen-flushed indpakning, som bevarer kaffens klare aromatiske karakter og holder den frisk, som var kaffen helt friskkværnet, selv et år efter ristedatoen.

Producer: Raul Rivera

Det er sjette år vi køber kaffe fra Jorge Raul Rivera. Raul er andengeneration af kaffeproducenter, med base lige udenfor byen La Palma, i det nordvestlige hjørne af El Salvador, tæt på grænsen til Honduras. Hans farm, Finca Santa Rosa, ligger i omkring 1550 meters højde på skråningerne af El Pital, som er El Salvadors højeste punkt. Farmen er hovedsageligt beplantet med den berømte salvadoranske sort Pacamara og det er her landets bedste og mest innovative kaffer produceres.

Jorge Raul Rivera Sr. startede med at dyrke kaffe i regionen omkring La Palma i 1979. Han var en af de første til at dyrke kaffe i det område, og en af de få der blev under El Salvadors brutale borgerkrig, hvor mange forlod deres hjem og solgte deres ejendomme billigt for at flygte til nabolandet Honduras. Da El Salvador efter krigens afslutning begyndte at vende tilbage til hverdagen, købte familien Rivera den jord der senere skulle blive til Finca Santa Rosa. De dyrkede tømmer ved hjælp af statsstøtte, der var målrettet efterkrigstidens genopbygningsindsats. I 2003 kom Cup of Excellence til El Salvador og gav de få dyrkere af specialkaffe en mulighed for at fremvise deres arbejde. Familien Rivera så en oplagt mulighed for at komme ind på markedet for højkvalitetskaffe og indså at betingelserne på Finca Santa Rosa, var perfekte til formålet. Familien vidste at hvis de kunne producere mikro-partier af høj nok kvalitet, ville de kunne indhente høje priser på Cup of Excellence auktionen, og derved gøre deres farm meget rentabel. De beplantede derfor farmen med Pacamara, som er kendt for at producere kaffe af høj kvalitet, og satte alt ind i jagten på titlen som vinder af Cup of Excellence.