Discovery kaffeabonnement præsenterer

Sydamerikanske kontraster

  • I denne måned præsenterer vi jer for to kaffer, som begge er fra Sydamerika, men er dyrket på meget forskellige måder.

  • I Colombia gror kaffe på små familie-ejede gårde. Familien bor som regel på gården, og årets kaffehøst udgør ofte hele deres indkomst.

  • Brasilien er verdens største producent af arabicakaffe, så her dyrkes kaffen på nærmest industriel skala på større gårde, og ofte er der en form for mekanik involveret i produktionen.

  • Den første kaffe er fra en lille gård på 10 hektar i Tolima-regionen i Colombia. Den er en klar vasket Tabi med charmerende kamillenoter, som bakkes op af nektarin og en rund, sødmefuld karamel.

  • Den anden kaffe kommer fra en betydeligt større gård på 240 hektar i Cerrado Mineiro i Brasilien. Den er en afrundet og sød rød Catuai med noter af cremet chokolade og karamel, som brydes af vilde kirsebær.

Fra

Kr. 169,00

Gratis forsendelse | Ingen binding

Køb Om kaffeabonnement

Få denne måneds kaffer med vores abonnement 17. juli - 15. august

Discovery kaffeabonnement

Fordele

  • To unikke kaffer hver 4. uge.
  • Bliv klogere på kafferne og deres forarbejdning.
  • Førsteret til køb af nye eksklusive kaffer.
  • 15% rabat på alle kaffer fra webshoppen samt K.H. Würtz X La Cabra keramik-serie.
  • Eksklusive rabatter kun for abonnenter.

Fra

Kr. 169,00

Gratis forsendelse | Ingen binding

Køb Om kaffeabonnement

Welcome

I denne måned præsenterer vi jer for to kaffer, som begge er fra Sydamerika, men som er dyrket på meget forskellige måder. Noget af det som gør det så tilfredsstillende at arbejde med kaffe er at være i stand til at finde og studere så distinkte kaffer som er groet i så forskellige miljøer som disse to.

Colombia

I Colombia gror kaffe på små familie-ejede gårde. Familien bor som regel på gården, og årets kaffehøst udgør ofte hele familiens indkomst. Fordi disse gårde ligger højt på isolerede bjergsider, bliver arbejdet på gårdene primært udført manuelt af familien og små hold af dedikerede arbejdere. På grund af det kølige klima heroppe, modnes kaffebærrene langsomt, og får en karakteristisk syrlighed.

Forsyningskæden bliver også påvirket af gårdenes isolerede beliggenhed, og det kan være udfordrende for producenter at tilegne sig viden om nye produktions- og fermenteringsteknikker. Samtidigt er det også sværere for dem at få adgang til de dele af markedet, som er villige til at betale fair pris for deres afgrøder. Vi har købt dette parti af Alto Bonito med hjælp fra projektet InCoNexus, som uddanner kaffebønder og forbinder dem med købere som os, som betaler godt for kaffe af høj kvalitet.

Brasilien

I Brasilien danner Cerrado Mineiro et solidt men meget anderledes grundlag for produktionen af kaffe af exceptionel kvalitet. Den lavere højde fører til træer der gror hurtigere og afgiver en større høst, og giver samtidigt mindre syrlighed i koppen. Klimaet her skaber bedre forhold for at behandle rene og klare kaffer med “natural”-processen, fordi de højere temperaturer er essentielle for metoden, hvor man lader bærret tørre rundt om bønnen. I Cerrado Mineiro ser man derfor sjældnere de problematikker, der kan opstå ved langsom tørring under koldere og mere fugtige forhold. Grundet det flade terræn, findes der større gårde i dette område, og en højere grad af mekanisering, især i forbindelse med høsten. Producenterne er mere involverede i deres forsyningskæde og markedsføring end bønderne i Colombia, og de har en helt klar ide om værdiansættelsen af deres afgrøder, og om hvilke købere de gerne vil handle med. I Brasilien arbejder vi fortrinsvis med Ally Coffee, og sammen med dem har vi købt kaffe fra de samme storproducenter i landet i en længere periode.

Hver af denne måneds kaffer er typisk for sin region, det friske og klare parti fra en lille gård i Colombia og det runde og søde parti fra en større Brasiliansk gård. Du kan læse mere om begge nedenfor.

Første kaffe - Colombia

Alto Bonito
Washed Tabi

Kamille, nektarin og Karamel
(250g / 8.8oz)

Arnulfo Quintero har sine rødder i kaffedyrkningens kunst, og han har nu ejet Alto Bonito i 13 år. Han er opvokset på sin families gård i Quindio, hvor han hjalp sin far i hverdagen og sugede al den viden til sig, som han bruger den dag i dag. Dengang Arnulfo og hans familie købte Alto Bonito, valgte de at beholde gårdens oprindelige navn, som den har fået på grund af dens smukke omgivelser, højt over dalen hvor byen Planadas ligger. Gården ligger kun en kort køretur nord for byen, som er et knudepunkt for mange kaffeproducenter, og huser kooperativer og købere.

Som mange andre i Tolima, er Arnulfo først for nyligt begyndt at dyrke specialkaffe, og han dyrker derfor primært Caturra og den mere moderne Castillo, som blev introduceret i egnen i 2000erne efter et usædvanligt stort udbrud af kafferust. Efter at have mødt vores eksportpartner InCoNexus til et af deres lærings- og cuppingarrangementer, følte Arnulfo sig opmuntret til at plante en Tabi, som er en hybrid-kaffesort der ligner Castillo i dens modstandsdygtighed overfor kafferust, men som kan opnå en kvalitet i koppen som ligner den vi ser fra mere traditionelle sorter som Caturra. For at håndtere Tolimas ustabile fortid, har mange bønder deres indkomst fra forskellige kilder. Området har været et af de steder, hvor FARC tidligere var meget aktivt, og en del af de bønder der dyrker kaffe her nu, har tidligere dyrket coca under FARCs kontrol. Selvom kaffe er deres største indtægtskilde, dyrker Arnulfo og hans familie også bananer og appelsiner som de sælger på det lokale marked.

Kaffedyrkningens renaissance i Tolima, især i den sydlige del omkring Planadas, er til dels startet takket være projekter som InCoNexus. Bønder planter nye sorter som Pink Bourbon, Geisha og Tabi, og er mere præcise og opmærksomme i deres brug af ofte eksperimentiel fermentering af bønnerne. Arnulfo er et skønt eksempel på dette, og det er med stor glæde at vi deler hans kaffe med jer, som er en klar og ren vasket Tabi med smagsnoter af kamille, som følges af gavmild nektarin og fyldig karamel.

Anden kaffe - Brasilien

Olhos D’Agua
Natural Red Catuai

Chokolade, Kirsebær og Toffee
(250g / 8.8oz)

Marcello Assis Nogueira’s lidenskab for kaffe blev plantet i ham af hans far, som hele sit liv arbejdede på kaffegårde for at forsørge familien. Dette ledte Marcello til at studere landbrug, en uddannelse han færdiggjorde i 2001, hvorefter han blev ansat af familien Ferreira som teknisk leder. Familien er erfarne producenter fra Minas Gerais, og de fik øje på Marcellos potentiale og besluttede sig for at de gerne ville arbejde sammen med ham. Sammen fandt de det perfekte terroir for deres gård i udkanten af byen Olhos D’Agua i Cerrado Mineiro.

Nu står Marcello og hans familie for det meste af gårdens daglige drift. De har rettet deres opmærksomhed mod bæredygtighed, og Marcello har sammen med Flávio Márcio Ferreira grundlagt firmaet Bioma Cafe, som arbejder for at gøre produktionen af specialkaffe mere bæredygtig. De sørger for at have høj biodiversitet på deres gårde, og undgår så vidt som muligt monokulturer, for eksempel ved at dyrke afgrøder som avocado. Disse afgrøder fremmer biodiversitet i jorden og tiltrækker forskellige dyrearter som også bidrager til en højere biodiversitet. Marcello og Flávio har samarbejdet med og solgt deres afgrøder igennem Ally i et par år nu, og i år er det første gang det er lykkedes for os at få sikret et kaffeparti fra Olhos D’Agua igennem vores venner hos Ally.

Dette parti af rød Catuai fra Fazenda Olhos D’Agua er et tydeligt og rent eksempel på en kaffe fra Cerrado Mineiro. Bølger af varm sødme og en let, behagelig tørhed som leder tankerne hen på chokolade og karamel bliver brudt af en frisk syrlighed med noter af vilde kirsebær.

Beløningen

Noget af det som gør det så tilfredsstillende at arbejde med kaffe er at være i stand til at finde og studere så distinkte kaffer som er groet i så forskellige miljøer som disse to. I dette tilfælde er der ikke blot en kæmpe forskel på de færdige kaffer, men også på de to systemer, kafferne er dyrket i og i købeprocessen for os som risteri. Vi har udvalgt to kaffer, som er typiske for sine regioner, her et friskt og klart parti fra Colombia, som står i kontrast til et mere rundt og sødmefyldt parti fra Brasilien. Vi håber at I kommer til at nyde dem begge i den kommende måned.

Stay bright and curious - John Gibson

Få denne måneds kaffer med vores abonnement 17. juli - 15. august

Discovery kaffeabonnement

Fordele

  • To unikke kaffer hver 4. uge.
  • Bliv klogere på kafferne og deres forarbejdning.
  • Førsteret til køb af nye eksklusive kaffer.
  • 15% rabat på alle kaffer fra webshoppen samt K.H. Würtz X La Cabra keramik-serie.
  • Eksklusive rabatter kun for abonnenter.

Fra

Kr. 169,00

Gratis forsendelse | Ingen binding

Køb Om kaffeabonnement
-->