Discovery Subscription (2020, 11) - Buenos Aires - Danish

Discovery kaffeabonnement præsenterer

Buenos Aires

  • I denne måned præsenterer vi en ny forbindelse vi har skabt i et land som vi endnu ikke er så bekendte med.

  • Det er første gang vi frigiver en kaffe fra Nicaragua, et kaffeland som vi har haft på vores radar i lidt tid nu.

  • Luis Emilio Valladarez dyrker kaffe i Nueva Segovia, som ligger tæt på grænsen til Honduras.

  • Begge partier er af sorten Java, som er kendt for blomsteragtige og livlige kopper.

  • Den første kaffe er den natural-behandlede Java, en kop med noter af tropisk frugt og blomster og et fundament af mælkechokolade.

  • Den anden kaffe er den vaskede Java, som er mere blid med sine fine jasmin-noter. Den er frisk og mineralsk med en te-agtig konsistens.

1 x kaffe

Buenos Aires - Natural Java
(250g)

2 x kaffe

Buenos Aires - Natural Java
(250g)

Buenos Aires - Washed Java
(250g)

Kaffens indflydelse

Lidt ligesom i sidste måned er disse kaffer resultatet af vores udforskning af nye kafferegioner. Vi fandt disse to partier under en blindcupping hos vores venner i Belco, og vi vidste med det samme at vi var nødt til at dele dem med jer abonnenter. I både den vaskede og den natural-behandlede kaffe ser vi klare træk fra Java-sorten, som er blevet meget populær blandt kvalitetsfokuserede kaffebønder i Nicaragua. Nicaragua er et af de fattigste lande i Mellemamerika, og 80% af befolkningen lever for hvad der svarer til mindre end $2 om dagen. Landets økonomiske grundlag er meget afhængigt af afgrøder, som udgør over 15% af Nicaraguas GDP og 60% af deres eksport. Derfor kan udviklingen med produktion af kaffe af højere kvalitet, og dermed højere kaffepriser, have en positiv indflydelse på den Nicaraguanske økonomi og arbejdsforhold i landområder.

Cafetalera Buenos Aires

Luis Emilio Valladarez har arbejdet i kaffeindustrien i 60 år. Buenos Aires er den første gård han købte, og herefter har han købt to gårde; La Laguna og El Suyatal. Dengang var det Nicaraguanske kaffemarked meget anderledes end i dag. Det var nærmest umuligt for producenter at komme i direkte forbindelse med risterier, som var villige til at betale fair priser for kaffe af høj kvalitet og med høj sporbarhed, så Luis solgte hele sin produktion af kaffebær til et lokalt kooperativ. I dag samarbejder han tæt med sin søn Olman, primært på to af gårdene, nemlig Buenos Aires og La Laguna. Familiesamarbejdet startede i 2004, da Olman begyndte at hjælpe sin far og bror med at drive gårdene. I 2005 bemærkede Olman de første bevægelser af specialkaffe-bølgen i Nicaragua, og opfordrede resten af familien til at tage mere kontrol over deres værdikæde. Dette resulterede i at disse entusiastiske producenter begyndte at bygge deres egen mølle, Cafetalera Buenos Aires, for at få mere kontrol over deres kaffeproduktion og -eksport. Cafetalera Buenos Aires er nu et familieforetagende som spænder over lidt mere end 200 hektar, og producerer Caturra, Maracaturra, Villa Sarchi og nogle mindre eksperimentelle partier med flere forskellige processer. Buenos Aires, som er projektets flagskib, ligger højt oppe i Dipilto-bjergene i Nueva Segovia tæt på grænsen til Honduras. På grund af det stejle terræn, gror kafferne på gården i højder fra 1200 og helt op til 1700 meter over havets overflade. Det meste af kaffen gror under oprindelige skyggetræer, og jorden og planterne bliver gødet med miljørigtige teknikker og et minimum af ikke-økologiske produkter. Hele familien sigter altid efter at opbygge deres navn indenfor specialkaffe, og har for eksempel flere gange deltaget i Nicaraguas Cup of Excellence. I 2015 vandt de endda konkurrencen med et parti Maracaturra fra Buenos Aires, en imponerende bedrift i et land med stor konkurrence og mange producenter.

Java

Begge kaffepartier i denne måned er af sorten Java. Java er en etiopisk Heirloom-sort som blev bragt til den Indonesiske ø Java af hollændere i det tidlige 19. århundrede. Siden da er sorten blevet dyrket i flere forskellige lande, men den nuværende sort blev introduceret i Costa Rica i 1991, efter en Camerounsk opdrætter isolerede den i 1980erne. Den blev delvist udvalgt grundet sin tolerance overfor Coffee Berry Disease (CBD), men sorten viste sig hurtigt at klare sig godt og producere exceptionel kvalitet i Centralamerika. Men grundet nedskæringer som ramte kafferesearch-instituttet UNICAFE i 1990erne, nåede instituttet ikke at teste sorten, og Java nåede derfor ikke til Nicaragua. Rygterne siger, at en ansat på instituttet havde modtaget de sidste Java-frø og noget værktøj i fratrædelsesgave. Det siges at han solgte frøene til en kendt producent i området, Mierisch-familien, og herfra voksede rygtet om disse Java- eller “Long Berry”-frø, og snart dyrkede kvalitetsbevidste producenter dem landet over. Man troede først, at Java stammede fra Typica, fordi de ligner hinanden i koppens karakter og de lange frø, men gennem genetisk sekventering er man nået frem til at sorten har mere tilfælles med en etiopisk Heirloom som er kendt som Absynia. Disse sorter har alle den etiopiske “Long Berry” klassifikation, præcis som Geisha, der er kendt for at give florale og fine kopper. Begge kaffer bærer disse kvaliteter, men de kommer forskelligt til udtryk takket være de to forskellige processer.

Første kaffe - Nicaragua

Buenos Aires
Natural Java

Kaprifolie, Mango og Mælkechokolade
(250g)

Olman udvælger bær fra de laveste dele af gården til behandling med natural-processen, da han føler at det giver mere intensitet i koppen. I dette parti ser vi Javaens træk skinne igennem i kaprifolie-noterne, mens natural-processen bidrager med sødme og konsistens til koppen i form af frugtig mango og cremet mælkechokolade.

Anden kaffe - Nicaragua

Buenos Aires
Washed Java

Jasmin, Cantaloupe og Sort te
(250g)

Vaskeprocessen bevarer Javaens træk på den mest gennemsigtige måde, og sørger for at de virkelig kan skinne igennem i en ren og klart kop fuld af jasmin, som følges af frisk melon og en fin afrunding som minder om sort te.

Unikke microlots

Nicaragua er et inspirerende og modstandsdygtigt land med en kaotisk historie og nutidige udfordringer. Kaffeindustrien her dyrker primært kaffe af lav kvalitet, som sælges til tilsvarende lave priser, men Valladarez-familien er et eksempel på at det kan lade sig gøre at bryde denne onde cirkel og skabe en bæredygtig virksomhed. De har blandt andet opnået dette ved at dyrke unikke mikropartier, som kan sælges til høje priser, som de to kaffer i denne uges abonnement. Disse Javaer bærer tydeligt sortens træk, og repræsenterer simpelthen det bedste vi har smagt fra Nicaragua indtil videre.

Stay bright and curious - John Gibson

Om Discovery

Hvorfor vi har et abonnement

Vores Discovery-abonnement giver os muligheden for at dele nye kaffeoplevelser med jer hver måned og tage jer med på en rejse gennem kaffens skiftende årstider. Sådan får du muligheden for at smage nye partier fra hele kaffens verden mens de er friske og i sæson. Vi stræber efter at finde de lækreste og mest tankevækkende kaffer vi kan finde, og vi arbejder sammen med en gruppe af innovative og engagerede partnere, som vi har mødt gennem vores år i kaffeindustrien. Vi bliver inspireret af at dele den råvare som de har arbejdet så hårdt for at fremelske, og af at fortælle om hvert eneste skridt i kaffens rejse til din kop. For eksempel har terroir, sort, behandling og en masse andet en stor indflydelse på bønnens liv.

Vi sigter altid at fortælle en historie

Ved at smage kafferne side om side kan man allerbedst forstå og værdsætte hver af disse faktorers betydning, og vores mest populære abonnement giver dig muligheden for at opleve to kaffer hver måned. Somme tider vil det være forskellige sorter eller forskelligt behandlet kaffe af samme sort fra samme gård eller region, og somme tider er det to parallelle partier fra producenter i hver sin ende af kaffebæltet. Vi fokuserer på de aspekter af kaffe vi finder interessante lige nu, og vi sigter efter altid at fortælle en historie med de kaffer vi udvælger. Når vi deler vores kaffe på denne måde, giver det os også mulighed for at udvide vores kaffehorisonter sammen, og opbygge et fælles sprog både når det drejer sig om smagsoplevelse og præferencer indenfor kaffe.

Vi er altid klar til at fortsætte samtalen med jer gennem vores Webshop-portal, uanset om I har et praktisk spørgsmål eller I har lyst til at tale om denne måneds kaffer. Vi ser blot os selv som et bindeled mellem jer og nogle af verdens bedste kaffer og de folk, der producerer dem. Disse mennesker inspirerer os, og vi gør vores ypperste for at dele deres kaffe og deres historier med de mennesker, som sætter allermest pris på dem.