Discovery Subscription (2021, 5) - Clean and delicate flavours - Danish

Muraho Trading Co.

  • Denne måned deler vi for første gang kaffe fra Muraho Trading Co. med jer.

  • Muraho blev grundlagt af de to brødre, Carthick og Gaudam Anbalagam.

  • Carthick og Gaudam har siden styret Muraho hen imod at blive kilden til nogle af de mest spændende og innovative kaffer i Rwanda.

  • Disse kaffer er tydelige vidnesbyrd både på hvordan brødrene behersker de traditionelle rwandiske partier og hvordan de kæmper sig frem mod nye udtryk.

  • Den første kaffe er et traditionelt vasket parti fra vaskestationen, Vunga, i Nyabihu med aromatiske noter af citrus og en karakter af blomster.

  • Den anden er et eksperimentelt anaerobt parti fra Gisheke-stationen, rig på smag drevet af tropisk frugt og bløde bær.

1 x coffee

Vunga - Vasket Bourbon (250g / 5.3oz)

2 x coffee

Vunga - Vasket Bourbon (250g / 5.3oz)
Gisheke - Anaerob Bourbon (250g / 5.3oz)

Hvad sker der hos La Cabra

Denne måned hos La Cabra har vi fortsat meget travlt i risteriet. Kaffe-samples fra vores partnere i kaffebæltet strømmer løbende ind, og i risteriet foretages der jævnligt Zoom-opkald for at bevare kontakten til dem som er meget langt væk i en tid, hvor vi alle er forhindret i at rejse. I de kommende uger glæder vi os først fremmest til at modtage samples fra Cafe Granja La Esperanza i Colombia og Primavera i Guatemala. Vi er også meget begejstrede for vores nye bageri i Århus, der åbner den 6. maj. De muligheder, som al den nye plads giver vores talentfulde team, vil virkelig tage deres arbejde til nye højder. For nyligt har vi også præsenteret vores nye projekt i New York. Byggeriet er sat i gang på vores første location i East Village med det mål endelig at bringe friskt skandinavisk design og klare kaffer til en af vores yndlingsbyer i verden.

Ren og delikat smag

Vi mener at disse to kaffer klart viser de to modsætninger i vores første lancering sammen med Muraho Trading Co. og Hobe Coffee. De rene og delikate smage fra Vunga illustrerer Murahos dygtighed til at producere de fremragende kaffer, vi forventer fra Rwanda, mens Gisheke viser deres begejstrede og ægte lidenskabelige tilgang til innovation inden for kaffe. Vi håber, du vil nyde disse to modsætninger denne måned.

Vunga - Vasket Bourbon

Aromatic citrus notes from Rwanda

Noter af: Bergamotte, Sort Te og Honning

Vunga-stationen i Nyabihu-regionen er en af de mindste stationer, som Muraho samarbejder med. Et samarbejde der blev søsat i 2017. Selve kooperativet blev grundlagt i 2009 og har konsekvent lige siden produceret kaffe af meget høj kvalitet, endda med fine placeringer i de nationale finaler i Cup of Excellence i både 2012 og 2014. Da Muraho begyndte at samarbejde med stationen, gik de i gang med at forbedre infrastrukturen og systemerne for at hjælpe medlemmerne til at maksimere både deres fortjeneste og kvalitet. For eksempel blev der bygget nye vaskekanaler til høstsæsonen i 2018, hvilket både resulterede i mere effektivitet og en mere præcis sortering under forarbejdningen. Dette gav nærmest et øjeblikkeligt afkast. Det første år i samarbejdet med Muraho, var et rekordår for stationen og producerede over 200 tons specialpartier. Vunga er desværre i et område, der er ret udsat for oversvømmelser, og sidste år blev stationen hårdt ramt, da store dele af infrastrukturen blev ødelagt. Der blev oprettet en crowdfunding, støttet af kaffesamfundet, hvilket betød, at Vunga var i stand til at genopbygge, så de igen 2020 kunne forarbejde kaffe, inklusive dette parti. Vunga er kendt for sine meget rene vaskede kaffer med klare noter af citrus og blomsteraromaer, der lægger sig tættere op ad en etiopisk profil, end vi tidligere har set i Rwanda.

Gisheke - Anaerob Bourbon

Eksperimentel anaerob proces

Noter af: Mango, Passionsfrugt og Jordbær

Den anden kaffe denne måned kommer fra Gisheke-stationen længere sydpå ved Kivusøen. Gisheke er cirka dobbelt så stor som Vunga, og er også en ret ny station for Muraho. Stationen blev opkøbt i 2017, hvor de satte gang i større renovationer lige i tide til høsten 2018. Den er hurtigt blevet en af Murahos mest prisværdige stationer på grund af sin fantastiske beliggenhed i en dal med udsigt over Kivusøen og Idjwiøen, den næststørste indlandsø i Afrika. Faktisk kan man kun nå stationen med båd, og 40 % af den kaffe, der forarbejdes her, dyrkes på en anden nærliggende ø, Mushungwe. Placeringen i dalen giver også et andet vigtigt aspekt til Gisheke-stationen. Her er nemlig de perfekte betingelser for produktionen af natural-forarbejdede kaffer af høj kvalitet. De kølige vinde, der løber op ad dalen fra søen, gør det muligt at tørre kaffe på en kontrolleret og konsistent måde. Dette gør det til et ideelt sted at eksperimentere med forarbejdning, som Muraho gjorde med dette parti. Ligesom med Bukeye FFS-partiet, som vi købte fra Long Miles på den anden side af grænsen i Burundi, blev dette parti sammensat af kirsebær fra en udvalgt gruppe af pålidelige farmere, der har samarbejdet med Muraho igennem flere høstsæsoner. Målet her var at starte med kirsebær med det højest mulige Brix-niveau, som er en måleenhed for sukkerindholdet. Producenterne blev bedt om at plukke kirsebærrene, når bærrene var mest modne i jagten på høstsæsonens mest modne stadie. Dette giver ekstra drivkraft til fermenteringen, hvilket i sidste ende fører til en øget intensitet, kompleksitet og selvfølgelig mere sødme i smagsoplevelsen. Disse omhyggeligt udvalgte kirsebær blev derefter fermenteret under en tæt presenning med vand hældt på toppen for at sikre forseglingen og bevare de anaerobe forhold. Brugen af vand til forseglingen betyder, at den tilstedeværende ilt presses ud, og at ny ilt ikke kan komme ind i fermenteringstanken. Efter 48 timer blev der skåret huller i presenningen, så vandet kunne strømme ud over kirsebærrene for at afkøle dem og bremse fermenteringen. Kirsebærrene blev derefter spredt ud under solen og tørret til fermenteringen var helt standset, før de gradvist opbyggede tykkere lag for at nedsætte den samlede tørretid til omkring 35 dage. Dette fører til en meget mere rig profil end Vunga, fremmet af aromaer af tropiske frugter og bløde bær.

Denne måned

Et skub for nye og spændende fortolkninger

Denne måned har vi for første gang mulighed for at dele kaffe fra Muraho Trading Co i Rwanda med jer. Selvom vi ikke tidligere har købt mange Rwandiske partier, har vi nu i flere år holdt godt øje med Muraho. Især skærpede vi blikket efter at have smagt deres kaffe ristet af vores dygtige kolleger fra hovedsageligt den sydlige halvkugle og Storbritannien, men også tættere på hjem. Kafferne, som Muraho producerer, er ganske enkelt nogle af de bedste Rwandiske partier, vi har smagt ved La Cabra, og Gaudam og Carthick Anbalagan, brødrene, der driver projektet, er blandt de mest innovative producenter i landet. Vi fik mulighed for at købe disse to begrænsede partier, hvoraf den ene eksklusivt kun introduceres for vores abonnenter, takket være vores venner fra Hobe Coffee, der har opbygget et solidt forhold til Gaudam og Carthick, der stammer helt tilbage fra deres tid i New Zealand.

Gaudam og Carthick

Gaudam og Carthick voksede op i Rwanda, men flyttede til Wellington, New Zealand som teenagere. Men da de blev voksne, følte de en trang til at vende tilbage til det land, de altid havde kaldt hjem. Efter de ødelæggende konsekvenser, som folkedrabet i 1994 havde på landet, følte brødrene, at de måtte vende tilbage og være en del af genopbygningen og genopretningen af Rwanda. Så de forlod livet i New Zealand, flyttede tilbage til Rwanda og begyndte at arbejde på det projekt, der nu er blevet til Muraho. Siden da har de vokset sig større og stærkere. De ejer nu flere stationer i alle de kaffeproducerende regioner i Rwanda og eksporterer kaffe til nogle af verdens fineste risterier. De er også innovative og har været de første til at producere og eksportere natural-forarbejdede kaffer fra Rwanda i 2016 efter flere års arbejde for at opnå regeringens tilladelse. Denne måned er vi glade for at for at kunne dele disse to eksempler på Murahos fine kaffer; den rene og saftige Vunga, der viser Murahos hjørnesten, den vaskede proces, mens den vilde og rige Gisheke er et eksempel på deres konstante stræben mod nye og spændende fortolkninger af Rwandas terroir.

Muraho Trading Co.

Vi mener at disse to kaffer klart viser de to modsætninger i vores første lancering sammen med Muraho og Hobe. De rene og delikate smage fra Vunga illustrerer Murahos dygtighed til at producere de fremragende kaffer, vi forventer fra Rwanda, mens Gisheke viser deres begejstrede og ægte lidenskabelige tilgang til innovation inden for kaffe. Vi håber, du vil nyde disse to modsætninger denne måned.

Stay bright and curious La Cabra

Om Discovery

Om Discovery

Hvorfor vi har et abonnement

Vores Discovery-abonnement giver os muligheden for at dele nye kaffeoplevelser med jer hver måned og tage jer med på en rejse gennem kaffens skiftende årstider. Sådan får du muligheden for at smage nye partier fra hele kaffens verden mens de er friske og i sæson. Vi stræber efter at finde de lækreste og mest tankevækkende kaffer vi kan finde, og vi arbejder sammen med en gruppe af innovative og engagerede partnere, som vi har mødt gennem vores år i kaffeindustrien. Vi bliver inspireret af at dele den råvare som de har arbejdet så hårdt for at fremelske, og af at fortælle om hvert eneste skridt i kaffens rejse til din kop. For eksempel har terroir, sort, behandling og en masse andet en stor indflydelse på bønnens liv.

Vi sigter altid efter at fortælle en historie

Ved at smage kafferne side om side kan man allerbedst forstå og værdsætte hver af disse faktorers betydning, og vores mest populære abonnement giver dig muligheden for at opleve to kaffer hver måned. Somme tider vil det være forskellige sorter eller forskelligt behandlet kaffe af samme sort fra samme gård eller region, og somme tider er det to parallelle partier fra producenter i hver sin ende af kaffebæltet. Vi fokuserer på de aspekter af kaffe vi finder interessante lige nu, og vi sigter efter altid at fortælle en historie med de kaffer vi udvælger. Når vi deler vores kaffe på denne måde, giver det os også mulighed for at udvide vores kaffehorisonter sammen, og opbygge et fælles sprog både når det drejer sig om smagsoplevelse og præferencer indenfor kaffe.

Vi er altid klar til at fortsætte samtalen med jer gennem vores Webshop-portal, uanset om I har et praktisk spørgsmål eller I har lyst til at tale om denne måneds kaffer. Vi ser blot os selv som et bindeled mellem jer og nogle af verdens bedste kaffer og de folk, der producerer dem. Disse mennesker inspirerer os, og vi gør vores ypperste for at dele deres kaffe og deres historier med de mennesker, som sætter allermest pris på dem.