Kurv
Kurv

Din kurv er tom

Du vil måske også synes om:

Ethiopien

Gedeb

Fine florale noter og modne syltede bær

Fine florale noter efterfulgt af modne syltede bær i denne naturligt forarbejdede kaffe fra METAD gruppen.

Forholdene i Yirgacheffe sikrer råvarer af den højeste kvalitet i hele kaffebæltet.

  • Producent
    METAD
  • Kaffeudtryk
    En frugtig & fyldig kaffe
More
Normalpris
$21.00

inkl. moms

Udsalgspris
$21.00

inkl. moms

Normalpris
$21.00
Udsolgt
Pris pr. stk.
pr. 

Den skånsomme naturlige forarbejdning bevarer og afrunder de florale noter som er typiske for Etiopisk kaffe, alt imens den fremhæver den runde fugtkarakter i koppen.

Natural Heirloom

Gedeb

Gedeb producers af METAD, en familievirksomhed, drevet af de tre brødre Michael, Aman og Tariku Adinew. Familien ejer flere møller i Oromia regionen, hvor nogle af Etiopiens mest ikoniske kaffebyer ligger, heriblandt Yirgacheffe. Dette parti kommer fra en af METADs største vaskestationer i Gedeb regionen ved Halo Beriti. Hos METAD har de et meget præcist system til at tracke de forskellige partier af kaffe, hvilket er med til at sikre at kaffen, som bliver leveret fra forskellige byer og på forskellige dage, bliver holdt adskilt igennem hele processen. Derfor ved vi også at dette parti kaffe kommer fra gårde omkring landsbyen Halo Beriti, og at den er dyrket i en højde på mellem 2100 og 2300 m.o.h. Etiopien er et fremragende land til kaffedyrkning. Den høje biodiversitet, den fede rige jord og perfekte klimatiske betingelser, er med til at frembringe noget af den højeste kvalitet af råmateriale der findes i kaffebæltet. I modsætning til vores tidligere partier fra Halo Beriti møllen, er dette parti forarbejdet med den naturlige fremgangsmetode. De stabile og tørre vejrforhold under høsten gør det muligt at producere højkvalitets naturalkaffe her, hvor kaffen tørres under den kraftige afrikanske sol, på hævede tørreborde, i omkring 20 dage. Kaffen vendes ofte og afskærmes på tidspunkter hvor solen er hårdest, hvilket sikrer en jævn og kontrolleret tørring.

Natural kaffer kræver ofte en længere stabiliseringsperiode for at nå et stabilt fugtindhold i kaffebønnen. Først når dette niveau er nået kan kaffen sendes til tørremøllen. METAD lader altid deres natural-kaffer hvile i minimum 4 uger, hvilket betyder at de ofte må blive længere i landet end de vaskede partier. Vi er glade for at kunne præsentere dette parti natural-kaffe fra Halo Beriti møllen, efter det fremragende vaskede parti vi præsenterede tidligere på året. Kvaliteten af råmaterialet i kombination med den skånsomme behandlingsproces, resulterer i et meget anderledes udtryk af Gedebs terroir. De bløde florale noter af violer og roser, og den fremtrædende karakter af syltet frugt, frembringer minder om jordbær og blåbær marmelade.

Etiopien

Skovkafferne

I Etiopien vokser kaffen stadig semi-vildt, og i nogle tilfælde endda fuldstændigt vildt. Bortset fra områder i Sydsudan, er Etiopien det eneste land hvor kaffe gror på denne måde. Det er også derfor Etiopien ses som Arabicakaffens fødested. I mange regioner høster de små producenter stadig kaffebær fra vilde kaffetræer, som gror i de højt liggende skove, særligt i området omkring Etiopiens berømte Great Rift Valley.

Der findes tre kategorier af etiopisk skov-kaffe; Forest Coffee (FC), Semi-Forest Coffee (SFC) og Forest Garden Coffee (FGC). Forest Coffee vokser vildt og stort set uden dyrkning af kaffebønderne, Semi-forest dyrkes lidt mere og Forest Garden Coffee er den mest dyrkede af skovkafferne. Forest Coffee står for omkring 60% af Etiopiens årlige produktion, så det er en utroligt betydningsfuld produktionsmetode og en af årsagerne til at etiopisk kaffe er så specielt.

De etiopiske kaffedyrkningsmetoder er med til at sikre en meget højere biodiversitet end i traditionel kaffeproduktion. Dette er delvist takketvære skovdyrkningssystemet, og delvist på grund af selve kaffeplanternes genetiske diversitet. Der findes tusindevis af ukategoriserede Heirloom-varianter, som vokser i Etiopien; alle stammer de fra vild krydsbestøvning imellem arter af de oprindelige arabicatræer. Biodiversiteten fører til mere hårdføre kaffeplanter, som ikke kræver kunstig bestøvning. 95% af kaffeproduktionen i Etiopien er økologisk, selvom mange mindre kaffeproducenter og møller ikke har råd til at betale for certificeringen og derfor ikke kan markedsføre deres produkter som økologiske. Fraværet af monokultur i det etiopiske kaffe-land gør også at planterne er meget mindre modtagelige overfor sygdomme som bladrust, hvilket har angrebet andre kaffeproducerende lande, hårdt.

Teknisk Data

  • Producent

    METAD
  • Region

    Yirgacheffe
  • Højde

    2200 moh
  • Sort

    Heirloom
  • Proces

    Natural
  • Høst

    Januar 2022

Natural forarbejdning

Natural forarbejdning, eller den tørre metode, er den originale metode der kan dateres generationer tilbage. Når den foregår under nøje kontrollerede forhold, kan kaffe forarbejdet på den tørre metode give smagsoplevelser hvis lige ikke findes i kaffe forarbejdet på den våde metode: dybe frugt- og blomsternoter sædvanligvis akkompagneret af en tungere mundfølelse og mindre syrlighed.

Kaffebærrene sorteres først og fordeles derefter ud i et tyndt lag (2-6 cm) på tørreflader hævet over jorden. Disse tørreflader bruges næsten altid til natural kaffer af høj kvalitet, da de hjælper med at øge luftstrømningen omkring kaffen mens den tørrer, hvilket giver en endnu bedre tørring. Det er yderst vigtigt at kaffebærrene sorteres omhyggeligt tidligt i tørringsprocessen, da bærrene hurtigt bliver brune, hvorefter det er umuligt at identificere under- og overmodne bær. Bærrene vendes ofte for at undgå at der dannes mug og for at forhindre over-fermentering, indtil de har en fugtighed på under 20% og kaffebærrets yderste lag krymper og bliver helt mørkt. Denne proces tager mellem 2 til 4 uger, afhængig af vejrforholdene.


Åbningstider

La Cabra - Graven

Graven 20

8000 Aarhus C

Danmark

Åbningstider:

Man - Lør: 08:00 - 18:00

Søn: 09:00 - 17:00

La Cabra - Bakery

Borggade 4F

8000 Aarhus C

Danmark

Åbningstider:

Man - Lør: 07:00 - 18:00

Søn: 07:00 - 17:00

La Cabra - New York

152 2nd Ave

New York

United States

Åbningstider:

Man: Lukket

Tir - Fre: 08:00 - 18:00

Lør - Søn: 09:00 - 18:00

La Cabra - Bangkok

813 Charoen Krung Rd, Talat Noi, Samphanthawong

Bangkok 10100

Thailand

Åbningstider:

Man: Lukket

Tir - Fre: 08:00 - 17:00

Lør - Søn: 09:00 - 18:00

La Cabra - Sharjah

1F, House of Wisdom, Al Juraina 1

Sharjah

Forenede Arabiske Emirater

Åbningstider:

Søn - Tor: 09:00 - 23:00

Fre - Lør: 09:00 - 24:00

Graven 20

8000 Aarhus C

Danmark

Åbningstider:

Man - Lør: 08:00 - 18:00

Søn: 09:00 - 17:00

Borggade 4F

8000 Aarhus C

Danmark

Åbningstider:

Man - Lør: 07:00 - 18:00

Søn: 07:00 - 17:00

152 2nd Ave

New York

United States

Åbningstider:

Man: Lukket

Tir - Fre: 08:00 - 18:00

Lør - Søn: 09:00 - 18:00

813 Charoen Krung Rd, Talat Noi, Samphanthawong

Bangkok 10100

Thailand

Åbningstider:

Man: Lukket

Tir - Fre: 08:00 - 17:00

Lør - Søn: 09:00 - 18:00

1F, House of Wisdom, Al Juraina 1

Sharjah

Forenede Arabiske Emirater

Åbningstider:

Søn - Tor: 09:00 - 23:00

Fre - Lør: 09:00 - 24:00

Kontakt

Webshop

Marguerite Vibys Pl. 1

2000 Frederiksberg

Danmark

Har du et spørgsmål?

Skriv venligst til os i chatten.

Risteri

Marguerite Vibys Pl. 1

2000 Frederiksberg

Danmark

Marguerite Vibys Pl. 1

2000 Frederiksberg

Danmark

Har du et spørgsmål?

Skriv venligst til os i chatten.

Marguerite Vibys Pl. 1

2000 Frederiksberg

Danmark

DA
USD $