Kaffen fra denne lod vokser i området omkring landsbyen Halo Beriti, før den processeres på Chelchele møllen.

Yirgacheffe

Skovens kaffe

I Etiopien vokser kaffe stadig halvvildt, og nogle steder vokser kaffen endda helt vildt. Udover i enkelte regioner i nabolandet Sydsudan er Etiopien det eneste land i verden, hvor kaffe vokser på denne måde. Dette skyldes Etiopiens status som arabica-kaffens genetiske fødested. Dette betyder, at små producenter i mange regioner stadig høster bær fra vilde kaffetræer, der gror i højtbeliggende, fugtige skove, især omkring Etiopiens berømte Great Rift Valley.

Der findes i dag tre kategorier af skovkaffe, der gror i Etiopien: Forest Coffee (FC), Semi-Forest Coffee (SFC), and Forest Garden Coffee (FGC). Forest Coffee kræver mindst indblanding fra kaffeproducenter, mens Forest Garden Coffee kræver mest indblanding. Skovkaffe udgør i alt ca. 60% af Etiopiens årlige produktion, så det er en enormt vigtig produktionsmetode og en del af det, der gør Etiopiens kaffe så unik.

Disse systemer er med til at sikre bevarelsen af en meget høj grad af biodiversitet i forhold til moderne kaffeproduktion i det meste af resten af verden. Dette skyldes til dels skovsystemet og til dels den genetiske diversitet i selve kaffeplanterne. Til dato gror der stadig tusindevis af hidtil ukategoriserede ‘heirloom’-varianter i Etiopien; alle nedstammer de fra vilde krydsbestøvninger mellem arter, der alle er afledt af de originale Arabica-træer. Biodiversitet fører til hårdføre planter, der ikke behøver at blive kunstigt gødet. Dette betyder, at 95% af kaffeproduktionen i Etiopien er økologisk, selvom de fleste mindre landmænd og møller ikke har råd til at betale for certificeringen, der giver dem lov til at mærke deres kaffe som netop økologisk. Fraværet af en monokultur i de etiopiske kaffelandskaber betyder også, at kaffeplanterne er betydeligt mindre modtagelige over for de decimerende effekter af sygdomme som f.eks. bladrust, der har ødelagt produktionen i andre lande.