Etiopien

I Etiopien vokser kaffe stadig semi-vildt, i nogle tilfælde helt vildt, i naturen. Bortset fra nogle regioner i det nærliggende Sydsudan er Etiopien det eneste land, hvor kaffe dyrkes på denne måde på grund af dets status som det genetiske fødested for Arabica-kaffe. Derfor høster små producenter i mange regioner stadig kaffebær fra vilde kaffetræer, der vokser i højlandets fugtige skove, især omkring Etiopiens berømte Great Rift Valley.

Der er tre kategorier af skovkaffe, der dyrkes i Etiopien, Forest Coffee (FC), Semi-Forest Coffee (SFC) og Forest Garden Coffee (FGC), her listet med en tiltagende indgriben i dyrkningen fra kaffeproducenterne. Skovkaffe udgør i alt ca. 60 % af Etiopiens årlige afgrøder. Så dette er en meget vigtig produktionsmetode og en del af det, der gør etiopisk kaffe så unik.

Gennem alle disse systemer opretholdes et meget højere niveau af biodiversitet end i den moderne kaffeproduktion i det meste af verden. Dette skyldes dels dette "Forest system" men også den genetiske mangfoldighed blandt selve kaffeplanterne. Der er tusindvis af 'heirloom'-sorter der ikke er klassificeret i Etiopien. De stammer alle fra naturlig krydsbestøvning mellem arter, der nedstammer fra de originale Arabica-træer. Denne biodiversitet fører til hårdføre kaffeplanter, som ikke behøver kunstgødning. Det betyder, at 95 % af kaffeproduktionen i Etiopien er økologisk, selvom de fleste små kaffebønder og møller ikke har råd til at betale for en certificering, så de derfor ikke kan mærke deres kaffe som sådan. Fraværet af monokultur i det etiopiske kaffelandskab betyder også, at planterne er langt mindre modtagelige for følger fra sygdomme som bladrust, der har hærget andre kaffeproducerende lande.