DISCOVERY
Tætte Partnerskaber
At skabe tætte relationer er en af de mest effektive og fair måder at sikre sourcing af fremragende kaffer. At kunne have et fælles sprog om smag, fælles forventninger til både kvalitet og indkøbsmængde og et stærkt tillidsbånd muliggør et gensidigt, fordelagtigt forhold. Risteriet modtager kaffe af den profil og kvalitet, de ønsker og forventer, og producenten kan lægge langsigtede planer for sin produktion af den type kaffe og samtidig forvente en rimelig betaling for sit arbejde. Det er det, vi stræber efter at opnå i vores tætte relationer, som dem vi har med Long Miles og Primavera. Som vores partnere er de repræsenteret i denne måneds kaffer.
For at forstå disse kaffer, er det vigtigt at forstå den unikke kontekst de produceres i; hvad gør vores partnerskaber med vores partnere i Guatemala og Kenya så specielle?
DISCOVERY
Partnerskaber
I denne måned fokuserer vi på to af vores ældste partnerskaber, The Long Miles Project og Primavera. Begge fokuserer de på ekstremt rurale distrikter, hvor tilgængeligheden til markedet, viden og fysiske ressourcer er vanskelig. I Kayanza i det nordlige Burundi har Long Miles opbygget en model bestående af kaffemøller, hvor småbønder kan levere kirsebær og til gengæld modtage agronomisk og økonomisk støtte. I Huehuetenango har Primavera opbygget et netværk af små producenter, der hver især forarbejder deres egen kaffe, og med centre i mange af de små byer rundt om i regionen. Her er der et stærkt fokus på forarbejdningen som vejen til at skabe smag og differentiering på det mere etablerede speciality marked. Gennem begge modeller har begge partnere skabt nogle af de fineste og mest karakteristiske kaffer, vi har smagt fra deres respektive områder, og vi ser meget frem til at fortsætte vores samarbejde.
PROJEKTET
Long Miles i Kenya
Vi har længe set frem til dette nye projekt fra Long Miles. Vi har arbejdet sammen med Long Miles-teamet siden 2014, og i løbet af den tid har de gjort store fremskridt inden for burundisk kaffe. De leverer levende og varierede kaffer til risterier og forbrugere, samtidig med at de bidrager til en følelse af stabilitet og velstand hos store grupper af kaffebønder i det rurale nordlige Burundi.
De sigter nu mod at skabe en tilsvarende fair og retfærdig model i Kenya. Selvom der her er et meget mere etableret og stabilt miljø for kaffeproducenterne, er der stadig flere udfordringer at tage fat på. Den dominerende struktur af kooperativer fører til en magtdynamik, hvor bønderne tit ender i langsigtede aftaler med betingelser om betaling og brug af gødning. Ofte kan disse aftaler være gensidigt fordelagtige, men vi har hørt om nogle tvivlsomme tilfælde. For eksempel, som kaffebonde, der kun har sin høst og derfor kun har én gang om året til at sælge sin kaffe, er det ofte nødvendigt at bede om et forskud fra kooperativet for at kunne sætte mad på bordet. Ofte får bonden sit forskud, men på bekostning af at hele den næste høst afsættes til kooperativet, men til en sats langt under markedsprisen, som en form for renter. Kooperativer, der sigter mod at producere store mængder 'AA' -partier af høj værdi, bestående af meget store bønner, presser små bønder til at bruge meget kemisk gødning på deres farme, ofte i samarbejde med gødningsvirksomheder. Dette høje forbrug af gødning, selvom det fører til den nødvendige store bønnestørrelse, er en trussel mod grundvandstilførslerne og en direkte trussel mod bøndernes sundhed.
LONG MILES
Bedre betingelser
Long Miles sigter mod at bryde denne struktur og støtte producenterne på samme måde som de gør i Burundi. De har købt en mølle i Nyeri, Thunguri, og har her forarbejdet en lille mængde kaffe i løbet af den forrige høstsæson. De er allerede begyndt at samle et team af unge agronomer, der skal tjene den samme rolle som Coffee Scouts-teamet i Burundi. På Long Miles Thunguri-møllen vil de yde agronomisk rådgivning og støtte til kaffebønderne. Den første produktion fra Thunguri var meget lille, men Long Miles er dedikerede til en langsom vækst for at, opbygge samfundets tillid og skabe en reel forskel for deres kaffebønder, ligesom de har gjort i Burundi. Desuden er Long Miles i forhandling om en lille grund i det vestlige Kenya, ikke langt fra grænsen til Uganda, hvor de ønsker at etablere deres egen farm, opdyrket fra bunden med fokus på regenerativ landbrugspraksis. Genplantningsarbejdet, der blev startet i Burundi med projektet 'Trees for Kibira', vil fortsætte her med at plante grønne bælter af træer for at give anledning til “skygge-dyrket” kaffe.
Den kaffe, vi har købt i år, er en del af opstartsfasen af Long Miles Kenya. Da produktionen fra Thunguri var så lille, har Long Miles arbejdet sammen med nogle nabomøller, som har deltaget i deres kvalitetskontrolprocedurer. De har derefter eksporteret disse kaffer via deres eksisterende kanaler ved at involvere deres partner-risterier, som os, i denne tidlige fase af projektet.
Vi ser disse kaffer som en investering i fremtiden for Long Miles' projekt i Kenya, og vi vil glæde os til at følge udviklingen nøje i de kommende sæsoner med håb om at kunne dele så meget som muligt med jer. Det er enormt spændende at se en af vores nærmeste og mest betroede partnere involvere sig i et af vores yndlingskaffelande og samtidig have tillid til, at dette kun er begyndelsen på et frugtbart og udsøgt eventyr.
GUATEMALA
Primavera i Huehuetenango
Huehuetenango ligger i det nordvestlige højland i Guatemala og grænser op til Mexico. Regionen er hjemsted for de højeste bjerge i hele Mellemamerika takket være bjergkæden Sierra de los Cuchumatanes, der når 3837 moh. Dette skaber masser af områder i højdedragene til at dyrke kaffe af høj kvalitet, som er en vigtig afgrøde i området, hvor landbruget er den største industri. Den tørre og varme vind, der blæser ind fra Tehuantepec-sletten i Mexico mod nord, beskytter afgrøderne mod frost, så kaffen kan vokse endnu højere op ad skråningerne, ofte over 2000 moh. Højdedragene spiller hovedrollen i det smukke bjerglandskab, som området er kendt for, men bjergene gør også området til en afsidesliggende lokation, der ikke findes andre steder i Guatemala. Her tales stadig 9 forskellige gamle maya-dialekter, og regionen er desuden hjemsted for nogle af de bedst bevarede eksempler på mayaernes arkitektur. Den afsides beliggenhed gør også indkøb kaffe til en udfordring. Rejsen til farmene tager ofte flere dage over barskt terræn, og det kræver desuden at kommende kaffekøbere har kendskab til de lokale dialekter eller har en erfaren guide med. Det er netop af disse grunde, at vi har opbygget et stærkt tillidsbånd til vores partnere ved Primavera, som vi har besøgt gennem de sidste tre år, altid forbløffet over skønheden i både de kaffer, de har fundet, og i denne indtagende region.
KAFFE NR. 1
Kiruga - Washed SL28
Long Miles Project i Kenya
Denne kaffe er fra Kiruga-stationen i Nyeri, den første ud af to partier, vi har købt fra Othaya-kooperativet. I år har de kæmpet med lavere udbytter end normalt, og den fremskredne alder blandt kaffebønderne betyder, at fremtiden for deres kooperativ ser temmelig ustabil ud. At tiltrække yngre kaffebønder med mere bæredygtige forretningsbetingelser og et større engagement i forsyningskæden er også en del af Long Miles' mål for fremtiden. Manglende plads på tørresengene i høstsæsonen var også et problem, så til næste år har de investeret i nogle større. Ligesom mange andre kenyanske partier fra denne region er kaffen, der udgør dette parti, blevet dyrket i frugtbar vulkansk jord, rig på naturligt fosfor, hvilket fører til både høj kvalitet og stort udbytte. Denne vaskede kaffe består af over 90 % SL28 og SL34, hvilket også fører til en høj smagskvalitet på grund af manglen på de sygdomsresistente Robusta-hybrider. Denne sortsammensætning, sammen med de rige jordbundsforhold og den omhyggelige forarbejdning, fører til en meget klar og rig kenyansk profil med klare noter af ribs, en skarp næsten garvet tørhed og en sød sirupagtig struktur.
KAFFE NR. 2
David Ramos - Washed Caturra & Bourbon
Sprøde bær fra Huehuetenango
David Ramos købte marken for 11 år siden og kæmpede i nogle år for at få råd til nødvendigheder som gødning og nye planter. Det lykkedes ham sammen med sin kone og resten af familie at skrabe nok investeringer sammen til at skabe en bæredygtig kaffeforretning. David og hans kone navngav farmen Yulm'on Canalaj, der på den lokale Popti -dialekt betyder 'nær bjerget', med henvisning til placeringen af farmen. Et andet vigtigt skridt David tog var at slutte sig til et lokalt kooperativ, El Sendero. Kooperativet rådgiver, støtter og hjælper medlemsbønderne med at skabe forbindelser til opkøbere, f.eks. Primavera. Primavera har handlet med El Sendero i en årrække nu og har udvalgt flere hårdtarbejdende producenter med stort kvalitetspotentiale for at opbygge langsigtede relationer med dem. David er en af dem, og stabiliteten i hans indkomst og den voksende tillid har ført til yderligere investeringer i kvalitet på farmen og i hans kones indsats med forarbejdning. Denne kaffe består af en blanding af sorter af høj kvalitet fra Davids marker, hovedsageligt Bourbon og Caturra, som er vasket omhyggeligt. Dette giver en velkendt dyb guatemalansk sødme, der er præget af syrlige og friske ribs.

DISCOVERY
Uforglemmelige smagsoplevelser
At skabe tætte relationer er en af de mest effektive og fair måder at sikre sourcing af fremragende kaffer. At kunne have et fælles sprog om smag, fælles forventninger til både kvalitet og indkøbsmængde og et stærkt tillidsbånd muliggør et gensidigt, fordelagtigt forhold. Risteriet modtager kaffe af den profil og kvalitet, de ønsker og forventer, og producenten kan lægge langsigtede planer for sin produktion af den type kaffe og samtidig forvente en rimelig betaling for sit arbejde.. Det er det, vi arbejder mod i vores forhold til Long Miles og Primavera, som vi håber at fortsætte med at udvikle og vokse med i de kommende år.
ABOUT DISCOVERY
Udforsk kaffens verden med os
Vores discovery abonnement giver os muligheden for at dele nye oplevelser med dig hver måned og tage dig med på en rejse gennem skiftende sæsoner i kaffens verden. Dette lader dig smage nye kaffer fra hele kaffens varierende landskab som de ankommer til vores risteri, når de er friske og i sæson. Vi stræber mod at finde de mest delikate og tankevækkende kaffer som vi kan få fingrene i, ved at arbejde sammen med en gruppe innovative og dedikerede partnere som vi igennem årene har mødt i industrien og opbygget samarbejder med. Vi er inspirerede af, ikke kun at dele deres omhyggeligt fremdyrkede rå-materiale, men også at formidle hvert enkelt skridt på vejen til den kop kaffe du kommer til at brygge, om det er terroir, forarbejdningsmetoden, eller noget helt andet der er afgørende for det du smager.
Vi vil fortælle en historie
Vores discovery abonnement giver os muligheden for at dele nye oplevelser med dig hver måned og tage dig med på en rejse gennem skiftende sæsoner i kaffens verden. Med vores mest populære abonnements-type kan du hver måned opleve to ny kaffer, måske af forskellig sort eller forarbejdnings-process fra den samme jord eller region, eller måske to parallelle kaffer fra producenter i forskellige ender af kaffe-bælte. Målet for os er at fortælle en historie med vores valg af kaffer, med fokus på forskellige aspekter af hvad vi finder interessant indenfor kaffens verden netop nu. At dele disse oplevelser hver måned, tillader os at udvide vores kaffe-horisont sammen, og sammen bygge et fælles sprog for smag og præferencer indenfor kaffe.
Vi fortsætter med glæde vores samtale med dig via vores webshopportal, hvad enten det drejer sig om praktiske spørgsmål eller en diskussion omkring denne måneds kaffe. Vi ser vores rolle som et simpelt bindeled mellem dig og nogle af de bedste kaffer i verden samt de mennesker, der producerer dem. Disse mennesker inspirerer os, og vi gør vores yderste for at dele både deres kaffe og deres historie med de mennesker, der værdsætter dem allermest.
Åbningstider
East Village Bakery - NYC
152 2nd Ave
10003 New York
United States
Åbningstider:
Man - Fre: 7:00 - 18:00
Lør - Søn: 8:00 - 18:00
Soho - NYC
284 Lafayette St
10012 New York
United States
Åbningstider:
Man - Fre: 7:00 - 18:00
Lør - Søn: 8:00 - 18:00
Graven - Aarhus
Graven 20
8000 Aarhus C
Danmark
Åbningstider:
Man - Lør: 8:00 - 18:00
Søn: 9:00 - 17:00
Borggade Bageri - Aarhus
Møntergade - København
Møntergade 3A
1116 Copenhagen K
Denmark
Åbningstider:
Man - Fre: 8:00 - 18:00
Lør - Søn: 9:00 - 17:00
Risteri - København
Marguerite Vibys Plads 8
2000 Frederiksberg
Danmark
Åbningstider:
Man - Fre: 8:00 - 17:00
Lør - Søn: Lukket
Talad Noi - Bangkok
813 Charoen Krung Rd, Talat Noi, Samphanthawong
10100 Bangkok
Thailand
Åbningstider:
Man: Lukket
Tir - Fre: 8:00 - 17:00
Lør - Søn: 8:00 - 17:00
Ari - Bangkok
304 Phahonyothin Road, Samsen Nai, Phaya Thai
10400 Bangkok
Thailand
Åbningstider:
Man - Fre: 08:00 - 17:00
Lør - Søn: 08:00 - 17:00
Muscat - Oman
Al Qurum Complex
113 Muscat
Oman
Åbningstider:
Man - Lør: 07:00 - 21:00
Søn: Lukket
152 2nd Ave
10003 New York
United States
Åbningstider:
Man - Fre: 7:00 - 18:00
Lør - Søn: 8:00 - 18:00
284 Lafayette St
10012 New York
United States
Åbningstider:
Man - Fre: 7:00 - 18:00
Lør - Søn: 8:00 - 18:00
Graven 20
8000 Aarhus C
Danmark
Åbningstider:
Man - Lør: 8:00 - 18:00
Søn: 9:00 - 17:00
Møntergade 3A
1116 Copenhagen K
Denmark
Åbningstider:
Man - Fre: 8:00 - 18:00
Lør - Søn: 9:00 - 17:00
Marguerite Vibys Plads 8
2000 Frederiksberg
Danmark
Åbningstider:
Man - Fre: 8:00 - 17:00
Lør - Søn: Lukket
813 Charoen Krung Rd, Talat Noi, Samphanthawong
10100 Bangkok
Thailand
Åbningstider:
Man: Lukket
Tir - Fre: 8:00 - 17:00
Lør - Søn: 8:00 - 17:00
304 Phahonyothin Road, Samsen Nai, Phaya Thai
10400 Bangkok
Thailand
Åbningstider:
Man - Fre: 08:00 - 17:00
Lør - Søn: 08:00 - 17:00
Al Qurum Complex
113 Muscat
Oman
Åbningstider:
Man - Lør: 07:00 - 21:00
Søn: Lukket
Kontakt
Webshop
Marguerite Vibys Pl. 1
2000 Frederiksberg
Danmark
Har du et spørgsmål?
Skriv venligst til os i chatten.
Wholesale
Marguerite Vibys Pl. 1
2000 Frederiksberg
Danmark
Har du et spørgsmål?
Marguerite Vibys Pl. 1
2000 Frederiksberg
Danmark
Har du et spørgsmål?
Skriv venligst til os i chatten.
Marguerite Vibys Pl. 1
2000 Frederiksberg
Danmark
Har du et spørgsmål?